Ingredienserne

For at skabe et godt arrangement, kræves der en række ingredienser.   Slaget består den af lige dele...

- Specielle og udfordrende poster.

Lav en Storm-P maskine af LEGO, og forklar hvordan den virker.
Snigeløb for viderekommende.
Find rundt i en computermodel af vores spejderhytte.
Fisk med en magnet efter dåser i en å.
Find en morsebesked - gemt i en pizza.
Hent rå æg fra en kurv på en klatrevæg.

- Interessante og usædvanlige postplaceringer.

I en gammel bunker.
På en kirkegård.
I Electronic World.
På en bodega.
Ved en ejendomsmægler.
I en gammel bjørnegrotte.
I en børnehave.

- Opgaver der kræver at deltagerne overvinder grænser.

Tør du opsøge en fremmed person midt om natten?
Kan du holde balancen?
Vil du hente en flaskepost et par meter ude fra stranden - når det er marts måned?
Er du bange for mørke?
Kan du få alle gæsterne på en restaurant til at synge med på "Glade jul"?
Vil du banke på et fremmed sted, og bede om lov til at lave pandekager - klokken 01.30 om natten?

... P.S.   De poster der er nævnt ovenfor er ikke bare idéer og forslag - de har alle været brugt på de tidligere udgaver af Slaget!





have-a-nice-day.gif